Her får du muligheden for at træde ind i en central rolle, hvor du både udvikler stærke tekniske løsninger og tager ansvar for et team af 3 dygtige kolleger.
Som konstruktør bliver du nøglespilleren i tegnestuen, hvor din faglige ekspertise kombineres med evnen til at skabe overblik, koordinere og inspirere.
Du får ansvaret for at udvikle og kvalitetssikre 3D-løsninger, samtidig med at du sikrer, at afdelingens ressourcer og opgaver bliver styret effektivt.
Opgaver
- Overordnet planlægning og styring af afdelingens aktiviteter og ressourcer.
- Daglig koordinering med produktionslederen og projektledere.
- Tegne- og udviklingsarbejde i Inventor.
- Teamleder for 3 dygtige konstruktører.
- Projektafklaring i opstartsfasen på projekter i samarbejde med projektchefen og projektledere.
- Kvalitetssikring af tegneprojekter.
- Løbende sparring og faglig udvikling af teamet.
- Aktiv deltagelse i møder med kunder og rådgivere.
- Optimering af interne arbejdsprocesser i tegnestuen, så opgaverne løses effektivt og med fokus på kvalitet og leveringssikkerhed.
Kvalifikationer
- Minimum 3 års erfaring med 3D-konstruktion.
- Du kommer fra en tilsvarende stilling.
- Erfaring med koordinering af teamarbejde er en fordel.
- Du trives i tværfaglige samarbejder.
- Du lægger vægt på det gode samarbejde.
- Struktureret og selvstændig med fokus på optimale løsninger.
- Højt fokus på kvalitet og arbejdsmiljø.
- Sprog: Dansk på modersmålsniveau og engelsk på normalt samtaleniveau.
- IT: Erfaren bruger af Officepakken, AutoCAD og superbruger af Inventor.
- Bopæl: I normal køreafstand til virksomheden, som ligger i Stige lige uden for Odense.
Personlige kvalifikationer
Som person lægger du vægt på kvalitet i dit arbejde, og du er god til at få alle de små detaljer med. Når du træffer beslutninger, har du overvejet risikoen, og du arbejder fint under de regler, der er i virksomheden.
Du kan godt lide at arbejde med nøjagtighed og præcision.
Du har en sympatisk natur – og du opfattes som en god lytter.
Du formår at bevare roen – selv i pressede situationer.
Du er god til at komme på bølgelængde med andre mennesker med din venlige og imødekommende tilgang.
Vi tilbyder
Du får her muligheden for en spændende og udfordrende fuldtidsstilling i en virksomhed i vækst.
Organisationen er uformel, beslutningsvejene er korte, og du får stor frihed under ansvar.
Din hverdag vil være præget af forskelligartede og interessante projekter over hele landet, hvor du bliver en del af et stærkt og sammentømret team med en åben og uformel omgangstone.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn med pensionsordning og sundhedssikring samt attraktive arbejdsvilkår. Du vil få direkte reference til projektchefen. For den rette kandidat er der gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Mere information
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at besøge virksomhedens hjemmeside, eller du kan kontakte projektchef Daniel Kay på mobil +45 26 32 98 18.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 17.10.2025.
Vi afholder dog løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte processen tidligere, hvis den rette kandidat dukker op – så send din ansøgning hurtigst muligt.
Om virksomheden
Vi har mere end 30 års erfaring inden for stålarbejde. Vores stærke og veluddannede team af medarbejdere samt moderne værksted giver os fuld kapacitet til at udføre alle typer smediearbejde. Vi fremstiller alle former for stålkonstruktioner, heriblandt indbygningsspær, stålspær, trapper, gelændere m.m.
Vi er specialiseret i kvalitetssikret arbejde inden for smedie og stålkonstruktioner.
Vi er bevidste om vores værdier, som bygger på fleksibilitet og en stræben efter det bedst mulige resultat. Dette forudsætter, at der ikke indgås kompromiser, når det gælder kvalitet.
Vi stræber konstant efter vækst og en stærkere samt bredere position på markedet. Dette er vi overbeviste om, at vi opnår gennem vores dygtige medarbejdere og deres kernekompetencer samt et vedvarende fokus på kvalitet og løbende forretningsudvikling.
Pt. er der ca. 80 medarbejdere ansat.